ET DAGTILBUD MED
MENING, RETNING OG INDHOLD

FONDEN SKOVHAVENS TILBUD OM BESKYTTET beskæftigelse i erhvervsnære rammer efter servicelovens § 103 og §104.

Målet med vores tilbud er at tilbyde unge voksne med ASF muligheden for daglige, meningsfulde aktiviteter, der giver større tro på egne færdigheder.

Vi arbejder med en ramme, hvor opgaverne tilrettelægges med stor eller lille variation: Kundepleje, indkøb, bagning, anretning, udbringning, barista, service, oppyntning, rengøring etc.

TÆTTERE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

Café Væredygtig er et arbejdsmiljø, der afspejler en erhvervsnær virkelighed. Arbejdsevnen trænes i et realmiljø, hvor opgaverne afstemmes med kundernes behov. Herved understøttes borgeren i en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

AFDÆKNING AF ARBEJDSMARKEDSPARATHED

Vi tilbyder en ramme for afdækning af arbejdsmarkedsparathed i et serviceteam med alle slags opgaver inden for service og mad, i et overskueligt miljø for dem, der ønsker at afprøve ordinær beskæftigelse.

Opgaver tilpasses borgerens ønsker og kompetencer, og kan arrangeres som § 103 & § 104-beskæftigelse, alt afhængig af borgerens behov og ønsker.

ALSIDIG TRÆNING I ET SKÆRMET MILJØ

Uanset om man bruger tilbuddet efter § 103 eller § 104, vil man få træning i at bevæge sig rundt i et miljø, hvor der både kan være roligt og travlt - men altid mulighed for skærmning. Ved § 103-borgere vil der være mere fokus på struktur, overskuelighed og fordybelse.

 

Café Væredygtig er et dagtilbud under Fonden Skovhaven, og tilbyder forskellige former for beskyttet beskæftigelse efter § 103 og §104 (samværs- og aktivitetstilbud).

3 FORDELE

1 - ET ERHVERVSNÆRT DAGTILBUD

Café Væredygtig er en ramme, hvor opgaverne tilrettelægges med stor eller lille variation, afhængig af borgerens behov: Dette er et arbejdsmiljø, der afspejler en erhvervsnær virkelighed.

2 - ET TRYGT DAGTILBUD

Møllergade i Svendborg er et levende café- og handelsmiljø med højt til loftet. Ånden her er åbensindet og imødekommende, med et tæt, familiært og fortroligt samvær blandt de handlende og gadns stamgæster. I caféen er der plads til at søge ro i et afskærmet område, når der er behov for det. Det giver tryghed og mod på mere.


3 - ET INSPIRERENDE DAGTILBUD

Caféens væredygtighedskoncept skaber et inspirerende miljø, der giver borgeren blik for arbejdsdagens indhold, krav og rutiner, på bæredygtighed, på cafédrift og service; og på, at et godt arbejdsliv ikke kun behøver være én ting.

VIL DU VIDE MERE?

Kontakt direktør
Chanette Lindgren
M: cl@skovhaven-fyn.dk
T: 5146-8091