sammen er
det bedste sted at arbejde

HVAD MENER VI MED VÆREDYGTIGHED I ARBEJDET?

Mennesket, nærværet og trivselen skal være omdrejningspunkt for al aktivitet. Sådan har vi altid arbejdet i Fonden Skovhaven, der driver Café Væredygtig.

Og det er for os den store grundsten i det væredygtige tankesæt.

BLIK FOR DEN ENKELTE OG FÆLLESSSKABET

Det betyder, at vi arbejder med blik for, hvem den enkelte er - og med den enkeltes blik for fællesskabet. Det drejer sig om empati, om at ville hinanden - og om at ville passe på verden.

ET ARBEJDSLIV UDEN STRESS

Væredygtighed i arbejdet er den direkte modsætning til arbejde, der giver stress, angst og depression. Væredygtighed i arbejdet er nærværet mellem mennesker, og retten og modet til at sige til og fra og til.

MENINGSFYLDE OG ARBEJDSGLÆDE

Væredygtighed i arbejdet er arbejdsglæde, fordi man laver noget, der er interessant, meningsfuldt og akkurat udfordrende nok.

Væredygtighed i arbejdet er mødet med andre mennesker og historier - eller roen til bare at fordybe sig uden andres indblanden.

SUND OG SANSELIG MAD

Væredygtighed i arbejdet er, at vi passer på hinanden. Og arbejder med ting, der skaber glæde hos andre.

Væredygtighed i arbejdet er, at vi laver mad af gode, smagfulde og sunde råvarer, der styrker kroppen og glæder sanser og sind.

FØLG OS PÅ INSTAGRAM ELLER FACEBOOK!

 
 
 

Begrebet “Væredygtighed” kommer fra Center for Væredygtighed, og kan kort defineres som måden, vi er mennesker i verden på - sammen.

-Eller, mindre abstrakt: Hvordan vi behandler os selv, naboen og den verden, vi lever i.

 

Hvad er beskæftigelse
med mening?
LÆS HER

HVAD ER ET ARBEJDE I CAFÉ VÆREDYGTIG?

ET ALMINDELIGT ARBEJDE - PÅ DIN MÅDE

Café Væredygtig er en helt almindelig café med nogle helt unikke rammer - og så er vi et dagtilbud for unge voksne med autisme.

Hos os laver du kaffe på en italiensk kaffemaskine, smører sandwiches, renser grønt, rydder borde, modtager varer, vasker op og snakker med kunderne - helt som på alle andre caféer.

Og så er vi alligevel lidt anderledes. Her ser vagtskemaerne vidt forskellige ud. Her forventer vi forskellige ting afhængig af, hvilken medarbejder, det drejer sig om.

 
Café Væredygtig er et progressivt dagtilbud for unge med autisme (ASF). Vi har fokus på livskvalitet, gode relationer og ligeværd.

Her er vi fokuseret på jævnbyrdighed og glæde i arbejdsdagen for alle medarbejdere- uanset om man er fastansat, i dagtilbud, deltids eller noget helt tredje.

LÆR DIG SELV OG DINE GRÆNSER AT KENDE

Café Væredygtig er for dig, der vil ud og prøve kræfter med “det virkelige arbejde” i en 1:1 arbejdssituation, hvor du løfter almindelige caféopgaver og lærer dig selv og dine grænser at kende.

FASTE STRUKTURER I FRIE RAMMER

Café Væredygtig er for dig, der har brug for faste strukturer og afgrænsede opgaver i en dynamisk og spændende ramme.

Vi har kun åbent i dagtimerne, og vi ligger i Svendborgs hyggelige Møllergade, hvor der er andre caféer og butikker, og hvor man får følelsen af at være del af et lokalt miljø.

Vores dagtilbudspladser er til dem, der vil arbejde og udvikle sig i en struktureret pædagogisk ramme, eller blot opleve en dybere mening ved at udrette noget, der har værdi for andre.


vil du vide mere?

Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan hjælpe med. Café Væredygtig er ikke vores eneste dagtilbud - så spørg endelig. Vi har helt sikkert noget, der passer til dig!


HØR MERE

Vi er altid klar til en snak, en rundvisning eller en kop kaffe, så vi kan fortælle dig om vores måde at arbejde på, og i dialog få talt os ind på, hvad vi kan gøre sammen.

Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan hjælpe med. Vi tilbyder dagtilbud - eller hvad, der nu passer!

 
 
 
 

FØLG OS PÅ INSTAGRAM ELLER FACEBOOK!

 

kontakt OS

Line Lund er cafékoordinator i dagtilbuddet Café Væredygtig. Ring, hvis du vil vide mere om, hvad det vil sige at arbejde her i erhvervsnære rammer.

OM CAFÉEN

Cafékoordinator Line Lund
mail@cafevaeredygtig.dk
tlf. 5458-0433
eller 5458-0434


Chanette Lindgren er leder for Fonden Skovhaven, og kan fortælle meget mere om , hvad vi kan tilbyde unge autister i vores erhvervsnære  dagtilbud Café Væredygtig.

OM JOB, DAGTILBUD ELLER PRAKTIK

Direktør Chanette Lindgren
cl@skovhaven-fyn.dk
tlf. 5146-8091